Fortsætterhold
Relationer på alle niveauer- i mesterlære som menneske.
Måden, hvorpå vi danner relationer, har afgørende indflydelse på alle områder i det personlige og faglige liv. Kurset giver mulighed for at arbejde med tidlige relationers betydning, med relationsmønstre i voksenlivet, samt med relationer til indre aspekter af dig selv og til højere bevidsthed. Vi udforsker, hvordan vore relationer væver sig ind i hinanden på alle niveauer, fra de tidligste livsfaser, til voksen selvudvikling og transpersonlige oplevelser.
Kursets temaer er:
Tidlige relationer: Moderne spædbarns forskning, og dybdepsykologiske udviklingsteori.
Mønstre i din måde at forholde dig til andre på.
Relationer til selvstrukturer og indre delpersonligheder.
Forholdet til spiritualitet og højere bevidsthed.
Kurserne er oplevelsesorienterede, og tager udgangspunkt i deltagernes selvudvikling, og arbejde med eget personligt materiale.
For at få en dybere forståelse af dine relationsmønstre anvender vi drømme, meditation, kropsarbejde og kreativt udtryk.
Dette kombinerer vi med psykodynamisk forståelse, og mindful kommunikation.
Det samlede forløb er på 80 timer og består i en kombination af teori, egenterapi og superviserede øvelser.
Den overordnede teori er Ole og Lene Vedfelts Kybernetiske Psykologi, om selvregulerende processer i mennesket. Teorien og metoden er beskrevet i Ole Vedfelts bøger og artikler om bevidsthed, ubevidst intelligens, drømme og personlig udvikling. Vigtige inspirationskilder er blandt andet psykodynamisk teori, jungiansk psykologi, objektrelationsteori og kognitive metoder. Vi inddrager oplevelsesarbejde som f.eks. psykodrama, gestaltterapi samt kropspsykoterapi, og anvender metoder til bevidsthedstræning fra blandt andet Bob Moore, samt Sufi- og yogatraditionen.
Vores arbejde støtter sig endvidere til evidensbaseret psykoterapiforskning, samt mindfulness- og meditationsforskning.
Tid
4 forlængede weekends i 2011
Fredage kl. 17.00 – 21.30, lørdage kl. 9.30 – ca. 17.45 og søndage kl. 9.30 – 17.30
2011: den 21.-22.-23. januar / den 13.-14.-15. Maj / den 26.-27.-28. august / 18. - 19. - 20. november
Kursussted
Kullaberg, Gl. Strandvej 442 A, 3050 Humlebæk
Der er to pauser af 15 minutters varighed henholdsvis formiddag og eftermiddag med the/kaffe og frugt. Frokostpausen varer 1¼ time, hvor der serveres frokost på Humlegården, 200 meter fra kursusstedet.
Det halve af frokosten på Humlegården betales af Vedfelt Instituttet.
Pris og betaling Fortsætterhold 11P13
Det samlede kursusgebyr er kr. 14.500,-
Kursusgebyret betales med depositum og to følgende rater til:
Danske Bank
Reg. nr. 3543
Konto 4880358
Vi vil bede dig være opmærksom på, ved indbetaling, at skrive dit eget navn og kursuskoden: Fortsætterhold 11P13, da vi ellers kan have vanskeligt ved at identificere indbetalingerne.
Gem venligst din indbetalingskvittering samt kursusbevis, som dokumentation for dine regnskaber.
Ønsker du yderligere dokumentation for dine kursusudgifter, vil vi gerne prøve at hjælpe dig, men vi må desværre påregne et administrationsgebyr på kr. 150,-
Depositum kr. 2.900,- (inkl. frokost kr. 3.050,-) - 1. november 2010
1. rate kr. 5.800,- (inkl. frokost kr. 5.950,-) - 5. januar 2011
2. rate kr. 5.800,- (inkl. frokost kr. 5.900,-) - 9. august 2011
Tilmelding på info@vedfelt.dk
Betaling er bindende for hele kurset. Det skal bemærkes, at man er forpligtet til at indbetale hele kursusafgiften på kr. 14.500,- (og frokostudgifter, hvis ønsket) uanset om man eventuelt bliver forhindret i at deltage.
Hvis kurset er overtegnet, bliver deltagelse afgjort udfra indbetalingsdato for depositum.
Kontakt
Hvis du vil vide mere, kontakt:
Lene Vedfelt
Telefon: 48 24 24 73
Tilmelding
Du kan tilmelde dig på:
Mail: info@vedfelt.dk
Telefon: 48 24 24 73
Telefontid: mandag og onsdag kl. 12.00-15.00
