Arbejde af hjertens lyst - Kursus på Naxos v/Lene Vedfelt og Susanne Bang
Om kurset:
At holde sig fri, åben og kreativ i sit arbejde er en daglig udfordring.
Formålet med kurset er, at øge din opmærksomhed på, hvordan du kan få mest mulig glæde og engagement i dit arbejdsliv, og hvordan det kan bidrage til at berige dit liv.
Kurset henvender sig til behandlere indenfor terapi, rådgivning, pleje, undervisning og supervision. Sammen undersøger vi, hvad du vil med dit arbejde, og hvordan det giver mening for dig.
Hvad brænder du for og hvilke begrænsninger lægger du ned over dig selv?
Hvor er dine essentielle kvaliteter?
Hvordan får du bedst anvendelse for dine særlige talenter?
Hvad er din retning?
Hvornår føles dit arbejde som pligt, og hvornår finder du inspiration og glæde i det?
Kurset tager udgangspunkt i dig, og dine egne personlige, og arbejdsmæssige erfaringer, og rummer såvel selvudvikling som supervision. Vi arbejder med mindfulness, drømme og forskellige samtalemetoder. Vi inddrager kreativ udfoldelse, og kropsarbejde. Kurset foregår tæt på hav og bjerge, og i en ramme der giver mulighed for fordybelse og afstresning. (se nedenstående beskrivelse*).
Tidspunkt: Begyndelsen af september 2012,præcis dato følger snarest.
Tilmelding: så hurtigt som muligt - dog senest d. 1. maj 2012 på info@vedfelt.dk el. telefon 48 24 24 73 mandag og onsdag ml. kl. 12.00 - 15.00
Pris: kr. 6.200,00 for selve kurset. Man sørger selv for rejse og opholdsudgifter. Rejsen er estimeret til mellem kr. 2.000,- og kr. 3.000,- (afhængig af hvor heldig man er med flybillet til Athen). Yderligere rejseoplysninger tilsendes efter tilmelding.
Ophold på Hotel "Kourus", som ligger 5 min. fra kursusstedet, direkte på stranden. Hotellet er ikke luxuriøst, men billigt, og der er hvad der skal være.
Enkeltværelse med balkon til stranden koster kr. 225,- pr. overnatning inkl. morgenmad, dobbeltværelse kr. 300,- for to personer.
Frokosten er obligatorisk, og står parat på hotellet efter formiddagens arbejde, og koster kr. 110,- pr. person.
Middagen indtages på en af byens restauranter, som ligger lige ud til vandet omkring den lille bugt med strand og fiskerbåde.
Med 5 overnatninger kommer opholdet således til at beløbe sig til ca. kr. 2.500,-.
Depositum: ved tilmelding kr. 2.000,00 - rest betaling på kr. 4.200,00 inden d. 1. juli 2012.
Indbetales til Danske Bank: Reg. nr. 3543 Konto nr. 0963925.
Angiv venligst dit navn, adresse samt kursuskode "Naxos" på indbetalingen.
Efter tilmelding vil du få mere præcis information, og henvisninger til diverse hjemmesider om rejsen til Naxos.
Kursusstedet:




Ariadne, ligger et par hundrede meter, udenfor den nordligste landsby, Apollonas på Naxos.
Vi lejer huset af Ursula Fürstenwald, psykolog og SE terapeut. Hun har indrettet dette skønne hus, til et velfungerende kursussted.
Der er større og mindre kursuslokaler og adskillige terrasser i alle fire verdenshjørner. Huset ligger trukket tilbage fra byen, med udsigt til bjerge og hav, kun 5 min. fra stranden.
Kursisterne kan bo på Hotel "Kouros", som ligger 3 minutter fra kursuscentret. På hotellet serveres morgenmad og frokost.
Kontakt
Hvis du vil vide mere, kontakt en af de to kursusledere:
Lene Vedfelt, Telefon: 48 24 24 73 / 23 70 99 62 - www.vedfelt.dk
Susanne Bang, Telefon: 45 88 21 20 / 26 83 21 20 - www.susannebang.dk
